Du har en god ide – men hvordan kommer du i gang?
Som nystartet iværksætter vil der ved opstart altid være en masse generelle spørgsmål, som melder sig, når man for alvor har taget springet og skal i gang. Det kunne f.eks. være, hvilket selskab virksomheden skal oprettes som, hvordan opretter man virksomheden som et selskab, fordele og ulemper ved de forskellige selskaber og mange andre relevante spørgsmål. Allerede her er det vigtigt, at man ikke kaster sig ud i noget forhastet, man skal gennemtænke sine planer og mål for virksomheden, inden man opretter noget som helst, da det på et senere tidspunkt kan være afgørende for din virksomhed og dens vækst, at du fra start har truffet det rigtige valg.
Vi vil her kunne vejlede dig om, i hvilken retning I skal gå i henhold til behov, vision og mission, så I fra start har alt det praktiske på plads og dermed kan fokusere på jeres virksomhed og ikke på det administrative, hvilket er uundgåeligt i opstartsfasen.
Du har nu oprettet virksomheden – men hvordan udvikler du den, og hvad gør du med moms, fakturaer og regnskab?
Efter opstartsfasen, hvor man har fået etableret lidt kunder, man har måske fået lavet en hjemmeside og begynder så småt at få lidt fast omsætning, skal man begynde at forholde sig til moms, regnskab, fakturaer og ikke mindst, hvordan man kan omsætte mere. For at kunne holde fokus på forretningen, anbefaler vi, at man benytter vores samarbejdspartnere til at holde regnskab, moms mm. ajour, så man slipper for disse bekymringer. Det giver bl.a. tid til at tænke på, hvordan man kan generere flere kunder, og igennem hvilke kanaler disse kunder skal genereres, samt hvilke muligheder der er for at erobre flere markedsandele. Afhængig af hvilken virksomhed man driver, er der mange forskellige fremgangsmåder og muligheder, som vi igennem tæt dialog med dig, kombineret med sparring fra husets andre beboere, vores eget netværk og professionelle partnere, kan vejlede dig om i henhold til din branche, produkter og vækstmuligheder.
Din virksomhed udvikler sig – men hvordan sikrer du fortsat vækst og undgår muren?
Nu er du kommet dertil, hvor det for alvor bliver sjovt!
Virksomheden udvikler sig konstant, du har faste kunder og får hele tiden nye, omsætningen er stigende, og du er kommet til et punkt, hvor du for alvor skal have en plan for, hvordan og hvorhen de næste skridt skal tages. Her vil vi igen, med sparring fra vores samarbejdspartnere, kunne vejlede dig, hvis du f.eks. ønsker at ansætte en medarbejder, eller hvis du vurderer, at tiden er inde til at bearbejde det udenlandske marked, vil vi ligeledes kunne assistere dig med at finde de rigtige samarbejdspartnere for at sikre en succesfuld etablering på et udenlandsk marked.
Får du ikke lavet en operationel og konkret plan, hvor alle tænkelige scenarier er fastlagt, kan der ske det, som desværre rammer mange iværksættere, men som ikke må ske, nemlig at man rammer muren. En tilstand hvor man er bange for at træffe et valg, for hvad nu hvis det er forkert, og hvor man ikke rigtig kan komme videre, netop fordi man mangler det rigtige netværk og sparring til vejledning om, hvordan man træffer det rigtige valg. Du får kun 1 chance for at gøre det rigtigt som selvstændig, lad være med at ødelægge den chance og lad os, husets beboere og vores samarbejdspartnere være dine sparringspartnere på sidelinjen, så vi i fællesskab, kan dele succesen og se din virksomhed blomstre.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/4″][/vc_column][/vc_row]